Inkontinens/svag bækkenbund
Har du svært ved at holde på vandet når du nyser eller hopper?
Behandling af inkontinens hos FysioHuset
Hos FysioHuset i Skanderborg tager vi inkontinensproblemer alvorligt. Her får du en undersøgelse for at finde årsagen til din inkontinens og en effektiv behandling hos vores gynækologiske fysioterapeut med erfaring indenfor dette område.
Inkontinens er et almindeligt, men ofte tabubelagt problem, der kan påvirke både mænd og kvinder i forskellige livsfaser. Det opstår, når man ikke kan kontrollere sin blære- eller tarmfunktion, hvilket kan føre til ufrivillig vandladning eller afføring. En svag bækkenbund er ofte en af hovedårsagerne til inkontinens, og her kan gynobs fysioterapi spille en vigtig rolle.
Hvad er inkontinens
Inkontinens er en medicinsk tilstand, hvor man oplever ufrivillige lækager af urin eller afføring. Det kan variere fra lejlighedsvis små lækager til komplet tab af kontrol. Det er vigtigt at forstå, at inkontinens IKKE er en naturlig del af aldring, men snarere en tilstand, der kan behandles og håndteres.
Udfordringer er forbundet med inkontinens
- Social tilbagetrækning
- Lavere livskvalitet
- Påvirkning af mental sundhed
- Frygt for uheld
Info om inkontinens
- 25% kvinder og 10% mænd oplever inkontinens i løbet af sit liv
- Forekomstens af inkontinens stiger med alderen
- Der findes 4 typer af inkontinens - Læs om dem nedenfor
Årsagen til inkontinens
Der er mange faktorer, der kan bidrage til inkontinens. For kvinder kan graviditet, fødsel og overgangsalder påvirke bækkenbundens styrke. Hos mænd kan prostataoperationer eller -sygdomme være en medvirkende årsag. Andre faktorer omfatter overvægt, kronisk hoste, neurologiske sygdomme og nogle former for medicin.
Typer af inkontinens
Inkontinens kan opdeles i flere typer:
- Stressinkontinens: Dette er den mest almindelige type og opstår ved fysisk aktivitet, hoste eller nys. Det skyldes svaghed i bækkenbunden.
- Urgeinkontinens: Er karakteriseret ved en pludselig, bydende trang til at tisse, ofte efterfulgt af uheld. Det kan være relateret til overaktiv blære.
- Overløbsinkontinens: Opstår, når blæren ikke tømmes helt, hvilket resulterer i overløb lækager
- Blandingsinkontinens: En kombination af stress- og urgeinkontinens, hvor begge symptomer er til stede.
Har du spørgsmål til Karin er du velkommen til at skrive en mail til hende eller booke en tid i hende kalender.