Graviditetstræning

Hvis du ønsker en stærk og stabil krop under din graviditet, så prøv vores gravidforløb

Forløbet er for dig, der ønsker at gøre noget godt for dig selv og samtidig give din krop og dit sind nogle optimale betingelser for en god graviditet.

Der er mange fordele ved at træne, når du er gravid. Her er nogle af dem:

  • Nedsætter fysiske gener i løbet af graviditeten som ryg- og bækkensmerter
  • Forebygger forhøjet blodtryk og mindsker risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning
  • Mindsker risiko for vægtøgning og graviditetssukkersyge
  • Giver et bedre fysisk udgangspunkt efter fødslen

Med fokus på det trygge rum

Vi oplever ofte, at mange gravide ikke føler sig trygge i at træne under deres graviditet og derfor er det vores mål, at skabe et trygt og kærligt rum med specialiseret vejledning under hele træningsforløbet.

På holdet er der plads til dig, der er vant til at træne, og til dig, der ønsker at påbegynde træning. Der tages hensyn til at kroppen er under konstant forandring, med fokus på den øgede belastning, der er på mave, ryg og bækkenbund.

Graviditetstræning hos Børneklinikiken fysiohuset

Specialiseret vejledning

Forløbet er udviklet af fysioterapeut Cecilie, som har faglig erfaring inden for graviditet og efterfødsel.
Du får kyndig vejledning i, hvordan du træner dig stærk i din graviditet, uanset om du oplever ømhed, har smerter eller ingen smerter har. Cecilie underviser ud fra en grundlæggende tillid til kroppen, så du kan være med hele vejen igennem og får den rette udfordring.
Træningen vil indbære bevægeligheds-, styrke-, stabilitets- og pulstræning. Timen afsluttes altid med en dejlig guidet afspænding - et redskab som vil hjælpe dig i dit fødselsforløb.

Cecilie børnefysioterapeut hos FysioHuset i Skanderborg

Praktisk info

Træningen foregår i Dagmarcentret 10, 8660 Skanderborg.

Den første gang varer 1½ time, da vi skal have en kort samtale med hver enkelt for at få indblik i din individuelle situation, så du får mest muligt ud af forløbet.

De efterfølgende gange varer ca. 1 time.

Vedrørende afbud

Hvis instruktøren må melde afbud til en enkel træningsgang, vil der blive oprettet en erstatningsgang. Dette vil dog formentlig ikke blive på samme tidspunkt som holdet ligger.

Booking

Nye hold

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

Igangværende hold

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

Gravid massage

Prioriter dig selv og din gravide krop og giv den ro

Gravidmassage giver dig et tiltrængt åndehul gennem en helkrops gravidmassage, hvor spændinger løsnes

Priser
45 minutter = 450kr
60 minutter = 600kr

Gravidmassage hos FysioHuset Skanderborg
Gravidmassage hos Børneklinikiken fysiohuset

Gravidtjek hos GynObs Fysioterapeut

Oplever du gener, usikkerheder eller smerte i forbindelse med din graviditet?

En gynækologisk/GynObs-fysioterapeut kan hjælpe dig, når du er gravid, med spørgsmål, der handler om bækken, bækkenbund, mave, ryg, underliv, kroppens belastning under graviditeten, fysisk aktivitet under graviditet eller seksuelle udfordringer. Hvis du oplever udfordringer som gener, smerter, hævelse osv. kan vores gynobs fysioterapeut hjælpe dig gennem grundig undersøgelse.

Graviditets-Bassintræning

Hvis du ønsker en stærk og stabil krop under din graviditet, så prøv vores bassintræning for gravide

Bassintræning for gravide er skånsom, styrkende og behagelig træning i varmtvandsbassinet i Skanderborg Svømmehal - perfekt til dig, der er gravid og ønsker at holde kroppen aktiv, stærk og i balance gennem hele graviditeten.

I det varme vand (ca. 33 grader) bliver kroppen let og aflastet, så du kan bevæge dig frit uden at belaste led, ryg eller bækken. Vandets naturlige modstand giver effektiv træning af muskler, stabilitet og kredsløb - samtidig med at opdriften reducerer trykket på kroppen og giver en følelse af ro og velvære.
Øvelserne kombinerer styrke, stabilitet, mobilitet og afspænding i et roligt tempo med fokus på din graviditet, vejrtrækning og kropsbevidsthed.

Andre tilbud hos FysioHuset som kunne have din interesse