Fysiotræning: Individuel trænings program på hold

Træning efter personligt program guidet af fysioterapeut

Fysioterapeutisk holdtræning med et personligt tilpasset træningsprogram er en effektiv måde at behandle og forebygge skader samt lindre smerter. Træningen tager udgangspunkt i dine specifikke behov og udfordringer, og programmet tilpasses præcist til din krop og din situation. Når du deltager på holdet, træner du under vejledning af en fysioterapeut, som løbende giver feedback og justerer øvelserne, så du får mest muligt ud af din indsats.

Fordele ved træning på hold

Ved at træne sammen med andre, der ofte har lignende problemstillinger, skaber du et fællesskab, hvor der er mulighed for støtte, sparring og motivation. Det sociale element kan være en ekstra drivkraft, som hjælper dig til at fastholde din træning og opnå bedre resultater.

Sådan foregår det

Når du starter, udarbejder fysioterapeuten et individuelt program, som tager højde for dine mål og eventuelle skader. Herefter deltager du på et af vores hold, hvor træningen foregår til holdtakster. Der vil altid være en fysioterapeut til stede under træningen, som hjælper, guider og sikrer korrekt udførelse af øvelserne. Vi tilbyder flere hold i løbet af ugen, så der er gode muligheder for at finde tider, der passer dig.

Fysioterapeutisk holdtræning med et personligt tilpasset træningsprogram. superviseret træning på hold med fysioterapeut
Fysioterapeutisk holdtræning med et personligt tilpasset træningsprogram. superviseret træning på hold med fysioterapeut

Hvem henvender holdet sig til?

  • Personer med længerevarende smerter (ryg, nakke, skuldre, hofte, knæ)
  • Genoptræning efter operation eller skade
  • Folk med livsstilssygdomme (fx gigt, osteoporose, diabetes)
  • Motionister der ønsker skadesforebyggelse eller forbedret funktion
  • Personer som selvstændigt kan komme ind og ud af maskiner og gå til næste øvelse uden hjælp.

Find tider for holdet:

Book tid til individuel undersøgelse: