Skoliose, Schroth Best Practice
Fysioterapeut Thomas Lohmann Rasmussen i FysioHuset Skanderborg arbejder efter Schroth Best Practice-metoden. Han har været på efteruddannelse og er blevet Schroth Best Practice-certificerede fysioterapeut. Metoden er specielt udviklet til behandling af patienter med skoliose.
Skoliose er en tilstand, der påvirker rygraden og medfører en unormal bøjning eller vridning af rygsøjlen. Denne tilstand kan forekomme i alle aldre, men den er mest almindelig hos børn i alderen 10-15 år. Der er forskellige årsager til skoliose, men den mest almindelige form kaldes idiopatisk skoliose, hvor årsagen er ukendt.
Symptomerne på skoliose kan variere afhængigt af graden af deformitet i rygsøjlen. Mindre tilfælde af skoliose kan være asymptomatiske, mens mere alvorlige tilfælde kan medføre rygsmerter, træthed, stivhed i ryggen og endda problemer med vejrtrækningen.
Behandling af skoliose afhænger af graden af deformitet og symptomerne, og kan variere fra fysioterapi og øvelser til korset eller kirurgi i de mest alvorlige tilfælde. Fysioterapi og øvelser er ofte en del af den konservative behandling og kan hjælpe med at styrke musklerne i ryggen og forbedre kropsholdningen. Korset kan bruges til at stabilisere rygsøjlen og forhindre yderligere forvridning af ryggen, mens kirurgi normalt er forbeholdt de mest alvorlige tilfælde af skoliose.
Det er vigtigt at få en tidlig diagnose af skoliose, da tidlig behandling kan forhindre yderligere forvridning af ryggen og hjælpe med at lindre symptomerne. Derfor anbefales det at få en regelmæssig rygsøjleundersøgelse for at opdage skoliose i de tidlige stadier.
Formålet med træningen:
• Smertelindring
• Standse forværring af kurverne
• Øge lungekapaciteten
• Holdningskorrektion/øge kropsbevidsthed
• Bedre bevægelighed og generel tilstand
Hvem har gavn af Schroth Best Practice-træningen:
• Personer i alle aldre med skoliose
• Unge i/ og efter korsetbehandling
•Personer med korrigerende operation
• Personer med ryg/bækkensmerter
Ingen scolioser er ens, og derfor skræddersys træningstilbuddet til den enkelte. Gennem individuelle konsultationer kortlægges ryggens kurver og kroppens kompensationer, hvorefter der lægges en plan for træningsforløbet, der består af Schroth Best Practice-øvelser med individuelle tilpasninger, holdtræning og hjemmeøvelser. En anden vigtig del af træningen er ergonomiske ændringer i hverdagen, de vil derfor være noget af det første, der gennemgås og tilrettes. På denne måde bliver korrektionerne brugt over længere tid i løbet af dagen, og dermed kan den specifikke træning udgøre en mindre del af hverdagen.
Der arbejdes med korrektion af rygsøjlens kurver og rotationer i tre dimensioner ud fra Schroth Best Practice-metoden, som er baseret på den originale Schroth-metode med god evidens. I korrektionstræningen benyttes kiler, der har til formål at korrigere den enkelte kurve mod neutral stilling. Derved skabes bedre mulighed for at træne den nødvendige muskulatur.
Vigtigt omkring børn i vækst:
Børn med en kurve på 20 grader eller mere skal man være meget opmærksomme på, når de går i vækst. I væksten kan kurven udvikle sig meget hurtigt, og det er set, at kurven øges med omkring 20-30 grader på meget få uger. Det er vigtigt, at få vurderet, hos læger og Schroth Best Practice-certificerede fysioterapeuter, om der skal bruges et speciallavet korset under væksten for at standse udviklingen. Det er på dette tidspunkt også vigtigt, at den unge er instrueret i hverdagskorrektioner og får specifikke øvelser, som skal laves dagligt.
Scroth Best Pracice skoliose terapeut :