Åndedrætstræning
Deltag på åndedrætsholdet og oplev hvad åndedrættet kan gøre
Hvorfor deltag på åndedrætsholdet
Åndedrætsholdet er for dig der har smerter, forhøjet stressniveau, utilpashed i kroppen, corona senfølger, stivhed i brystkassen, søvnproblemer, hovedpine, migræne, højt spændingsniveau i musklerne.
Hvad laver man på holdet?
På holdet instrueres du i, hvad en hensigtsmæssig vejrtrækning er, hvordan den udføres, samt hvor meget vejrtrækningen betyder for resten af kroppens velbefindende både fysisk og psykisk.
Vi laver forskellige øvelser, der smidiggøre vævet omkring mellemgulvet og brystkassen, så en god og dyb vejrtrækning bliver muligt.
Vi øver også forskellige åndedrætsteknikker, der både beroliger kroppen og forbedre lungefunktionen.
Træningen tager udgangspunkt i patientens individuelle niveau og mål, hvad enten det omhandler at mindske smerter eller stressniveau, øge lungefunktion, eller blot er nysgerrig på åndedrætstræning.
Hør Jacob fortælle om holdet
Forløbet strækker sig over 6 gange af 1 times varighed.
Opstart sker løbende henover året
Ring gerne eller skriv en mail for næste opstart eller mere information
Har du spørgsmål angående åndedrætsholdet, er du meget velkommen til at kontakte vores fysioterapeut Jacob der kan svare på dine spørgsmål.
BOOKING
Nye hold
Igangværende hold
3 øvelser du kan prøve allerede idag
Grounding øvelse
Grounding-åndedrættet lav den 8 min:
Denne øvelse er god til at få os til at falde i søvn, slippe tankemylder samt grounde os bedre.
Lig flad på ryggen og med håndfladerne ned mod gulvet.
Ånd dybt ind ad næsen og åbn herefter mund og kæber så meget som muligt og ånd blidt ud. Øvelsen stimulerer dit parasympatiske nervesystem. Altså dit ro og ophelings system. Det gør den ved at stimulere trigemius nerven og ved at få vores kæber til at slappe af.
Diaphragma release øvelse
Diaphragma-release lav den i 5 min:
Øvelsen der sikrer at du har et frit åndedræt:
Sid i en behagelig stilling.
Træk vejret ind ad næsen, læn dig forover og pust ud af munden.
Hold vejret og ret dig op, og massér ind under ribbenene.
4-8-8 øvelsen
4-8-8 Åndedrættet
En fremragende anti-stress øvelse
Øvelsen stimulerer vagus nerven og får derfor dit nervesysmet til at tage det roligt.
- Ånd ind gennem næsen på 4 sek.
- Hold vejret 8 sek.
- Ånd langsomt ud på 8 sek.
Øvelsen kan nemt laves gennem dagen, fx når man står i kø i supermarkedet eller stopper for rødt lys.
Øvelsen hjælper kortvarigt efter 3 gentagelser, skal du have længere varende effekt af den skal du lave den 5-10 min.
Anbefalinger fra deltagere
Åndedrætsforløbet gjorde mig mere bevidst om åndedrættets betydning.
Jeg har i perioden 12. marts til 16. april 2024 deltaget på åndedrætsholdet ved Jacob Remmen, FysioHuset.
Jeg har i flere år haft problemer med et forhøjet spændingsniveau i musklerne specielt i skuldre, øverste del af ryggen og i nakken.
Jeg er meget åben overfor at lære nyt og så en mulighed for at blive introduceret til åndedrætsteknikker, jeg kunne koble på de øvelser, jeg i forvejen laver. Jacob og jeg talte om mulige årsager til det forhøjede spændingsniveau i musklerne samt det søvnbesvær, jeg i mange år har døjet med. En væsentlig årsag er formentlig det øgede stressniveau, jeg har været udsat for grundet en traumatisk og alvorlig hændelse i den nærmeste familie.
Mit udbytte af at deltage på Jacobs åndedrætshold:
En stor gevinst har været at blive introduceret til søvn-øvelsen / grounding-åndedrættet, som har givet mig et godt og effektivt middel til at falde i søvn og til at fortsætte søvnen, hvis jeg vågner for tidligt. Efter nogle ugers deltagelse på åndedrætsholdet oplevede jeg et større overskud og bedre overblik grundet forbedringen af min søvn. Fra det faste morgenprogram vil jeg fremhæve 'lever-detox' øvelsen, som har vist sig at være en uundværlig del af min morgentræning. Jeg har fået løsnet spændinger i den øvre del af ryggen ligesom øvelsen virker beroligende.
'Diaphragma release' øvelsen virkede til at begynde med noget fremmedartet, men jeg tror den har været med til at sikre et dybere og mere frit åndedræt.
Ud over de ovenfor nævnte teknikker / øvelser har '4-8-8 åndedrættet' været en gevinst, der har givet mig en sikker og enkel teknik til at falde til ro i situationer, der før kunne føre til psykisk stress og anspændthed.
Jeg har alt i alt haft et stort udbytte af at deltage på åndedrætsholdet.
Karin K.
Din undervisning og din ro har har været rigtig god. Mit udbytte fra forløbet har været bedre nattesøvn og mere ro i sindet. Jeg bruger dine øvelser dagligt, især opvarmingsprogrammet og 4-8-8😊. Når nakkemusklerne strammer til, forsøger jeg mig med begrænset vejrtrækning, jeg har ikke helt styr på det endnu. Men jeg synes det virker.
Det har været meget givende for mig at få fokus på åndedrættet, og opdage hvor stor indflydelse det har på mit velbefindende.
Du får 5 stjerner🤩
Hanne, deltager på åndedrætsforløbet
Det har været godt ved forløbet at få mere viden om egen krop.
Jeg har lært at sind og psyke og vejrtrækning hører sammen. Specielt har det givet ro i hovedet for flyvske tanker ved anvendelsen.
Forløbet har været givende for mig, så det giver 5 stjerner.
Kan kun anbefale andre at tage Jacobs åndedrætskursus, da du er dygtig og saglig.
Jane, deltager på åndedrætsforløbet