Vederlagsfri fysioterapi og kroniske lidelser
Læs mere om forskellige typer af kroniske lidelser og vederlagsfri fysioterapi
Hvad er vederlagsfri fysioterapi?
Vederlagsfri fysioterapi er fysioterapeutisk behandling, betalt af staten, som tilbydes personer med visse varige eller progredierende (fremadskridende) sygdomme, der medfører betydelig funktionsnedsættelse.
Formålet med ordningen er at forbedre eller vedligeholde funktionsevnen og dermed øge livskvaliteten hos mennesker, som har en sygdom eller lidelse, der ikke kan helbredes, men hvor fysioterapi kan lindre symptomer, forebygge forværring eller hjælpe med at opretholde daglige funktioner.
Det er lægen der sender en henvisning som berettigere dig til vederlagsfri fysioterapi. Du kan læse mere om hvilke diagnoser der kan give vederlagsfri fysioterapi her.
Få træning, behandling og viden hos FysioHuset
I FysioHuset har vores fysioterapeuter specialviden og mange års erfaring med en bred vifte af kroniske lidelser.
Vi har videreuddannet os inden for en række områder, så vi kan tilbyde målrettet behandling og træning, der er tilpasset dine behov. Nedenfor kan du se nogle af de diagnoser, vi arbejder med til dagligt, og hvor vi har opbygget stor ekspertise.
Vi tilbyder både individuel behandling og træning samt specialiserede holdforløb. Blandt andet har vi holdtræning for personer med Parkinson, sclerose og gigtsygdom.
Læs om disse kroniske lidelser nedenfor
Parkinson
Hvad er parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende neurologisk sygdom, som påvirker de dele af hjernen, der styrer bevægelse. Sygdommen skyldes, at nerveceller i hjernen gradvist nedbrydes og stopper med at producere nok dopamin, et signalstof der er afgørende for, at musklerne bevæges glat og kontrolleret.
Når dopaminniveauet falder, opstår de klassiske symptomer på Parkinsons sygdom herunder:
- Rystelser (tremor) — typisk i hænder, arme eller ben, især i hvile.
- Langsomme bevægelser (bradykinesi) — det kan være svært at starte bevægelser, og de bliver mindre præcise.
- Muskelstivhed (rigiditet) — musklerne føles stive og spændte.
- Balance- og gangbesvær — øget risiko for fald og kortere, langsommere skridt.
Ud over de motoriske symptomer kan der også opstå ikke-motoriske symptomer, såsom:
- Træthed
- Søvnproblemer
- Forstoppelse
- Depression og angst
- Nedsat lugtesans
Hvordan kan fysioterapi hjælpe dig med Parkinson?
Fysioterapi kan spille en vigtig rolle i at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for personer med Parkinsons sygdom — både tidligt og sent i sygdomsforløbet. Her er de vigtigste måder, fysioterapi hjælper på:
1. Forbedrer bevægelighed og balance
Fysioterapeuten guider dig i øvelser, der øger smidighed, styrke og koordination, så du kan bevæge dig lettere og mere sikkert i hverdagen. Balanceøvelser kan reducere risikoen for falde.
2. Øger gangfunktion og ganghastighed
Træning af gangmønster, skridtlængde og tempo kan mindske de typiske Parkinson-udfordringer som små skridt og slæbende gang. Teknikker som cueing (visuelle eller auditive signaler) kan hjælpe med at "sætte gang" i bevægelserne.
3. Mindsker muskelstivhed og smerter
Udstrækning og bevægeøvelser hjælper med at løsne stive muskler og led, hvilket kan lindre ubehag og forbedre kroppens bevægelser.
4. Vedligeholder styrke og kondition
Styrketræning og kredsløbstræning (f.eks. cykling, gang) hjælper med at holde kroppen stærk og udholdende, hvilket giver mere energi og overskud i hverdagen.
5. Støtter vejrtrækning og kropsholdning
Fysioterapi kan hjælpe med at forbedre vejrtrækningen (som kan blive påvirket af sygdommen) og modvirke tendens til fremadbøjet kropsholdning.
6. Øger selvstændighed og selvtillid
Målet er, at du bliver bedre rustet til at klare daglige aktiviteter og bevæge dig trygt — hvilket giver større livskvalitet og færre begrænsninger.
Gigtsygdomme
Rheumatoid arthritis (kronisk leddegigt)
Typiske symptomer på Rheumatoid artritis:
- Smertefulde, hævede og stive led, ofte i hænder, fødder, håndled og knæ
- Symmetrisk påvirkning — dvs. samme led på begge sider af kroppen rammes typisk samtidig
- Morgenstivhed, der varer mere end 30 minutter
- Træthed og almen utilpashed
- Feber og vægttab (i nogle tilfælde)
Årsag til Rheumatoid arthritis
Psoriasis arthtritis (psoriasisgigt)
Psoriasisgigt er en kronisk, inflammatorisk ledsygdom, som kan opstå hos personer med hudsygdommen psoriasis. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber både led, sener og nogle gange også huden — hvilket fører til betændelse, smerte og stivhed i leddene.
Ca. 20–30 % af personer med psoriasis udvikler psoriasisgigt, men sygdommen kan i sjældne tilfælde også opstå før hudsymptomer viser sig.
Typiske symptomer på Psoriasisgigt:
- Hævede, smertefulde og stive led – typisk i fingre, tæer, knæ, ankler og håndled
- Pølsefingre eller pølsetæer (daktylitis) — når hele en finger eller tå bliver hævet og rød
- Smerter i sener og senefæster (entesitis) — fx hælsmerter (akillessenen) eller smerter under foden
- Smerter i ryg og bækkenled (sacroiliitis) — hvis rygsøjlen påvirkes (en variant kaldes spondylitis)
- Negleforandringer — fortykkede, misfarvede eller prikkede negle (som ved psoriasis)
- Træthed og generel utilpashed
Årsag til Psoriasisgigt
Morbus Bechterew (rygsøjlegigt)
Morbus Bechterew - også kaldet rygsøjlegigt, er en kronisk, inflammatorisk gigtsygdom, der primært angriber leddene i rygsøjlen og bækkenet, især overgangen mellem rygsøjlen og bækkenet (kaldet sacroiliacaleddene).
Sygdommen medfører betændelse i leddene og senernes fæster, hvilket over tid kan føre til, at knogler vokser sammen. Det giver stivhed og nedsat bevægelighed i rygsøjlen.
Typiske symptomer på rygsøjlegigt:
- Smerter og stivhed i lænd og bækken, som er værst om morgenen og efter hvile
- Lindring af smerte ved bevægelse — i modsætning til fx slidgigt, hvor bevægelse ofte forværrer smerte
- Gradvis øget stivhed i hele rygsøjlen — det kan føre til foroverbøjet holdning
- Smerter i brystkasse, nakke eller hofter (hvis sygdommen breder sig)
- Træthed og generel utilpashed
Årsag til rygsøjlegigt
Den præcise årsag er ukendt, men det er en autoimmun betinget sygdom, hvor immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt. Sygdommen debuterer oftest i alderen 15–40 år og rammer hyppigere mænd end kvinder. Derudover er der ofte en genetisk disponering (ca. 90 % af de ramte har vævstypen HLA-B27).
Sclerose
Hvad er Sclerose?
Sclerose (det danske ord for multipel sklerose, forkortet MS) er en kronisk neurologisk sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber centralnervesystemet — altså hjernen og rygmarven.
Sygdommen medfører betændelse og skader på myelinskeder, det fedtlag der omgiver og beskytter nervecellerne (nervesignalernes “isolation”). Disse myelinskeder bidrager yderligere til at lede signaler fra hjernen i dine muskler hurtigt. Således at du er i stand til at flyttet dit ben indenfor et split sekund. Når myelinet nedbrydes, bliver signalerne mellem hjernen og resten af kroppen forstyrret eller blokeret.
Typiske symptomer på sclerose
Symptomerne varierer meget fra person til person og afhænger af, hvor i nervesystemet skaderne opstår. Nogle af de mest almindelige er:
- Træthed (udtalt og anderledes end almindelig træthed)
- Føleforstyrrelser — fx prikken, snurren eller følelsesløshed i arme/ben
- Synsproblemer — fx dobbeltsyn eller sløret syn (ofte pga. synsnervebetændelse)
- Muskelsvaghed og nedsat kraft
- Balanceproblemer og svimmelhed
- Gangbesvær og spasticitet (muskelstivhed eller kramper)
- Blære- og tarmproblemer
- Kognitive vanskeligheder — fx nedsat koncentration eller hukommelse
Typer af sclerose
- Attakvis MS (relapsing-remitting MS) — 85 % af de nydiagnosticerede. Sygdommen kommer i perioder med attakker (forværring), efterfulgt af bedring.
- Primær progressiv MS — langsomt tiltagende forværring uden attakker
- Sekundær progressiv MS — udvikles ofte efter flere år med attakvis MS; sygdommen bliver gradvist mere fremadskridende
Et attak er en pludselig opblussen af betændelse i centralnervesystemet, som giver nye symptomer eller forværring af tidligere symptomer. Det sker, fordi immunsystemet midlertidigt angriber myelinet (beskyttelsen omkring nerverne) mere aggressivt i bestemte områder.
Fysioterapi til personer med sclerose
Fysioterapi spiller en central rolle i behandlingen af personer med sclerose, da det hjælper med at bevare funktioner, lindre symptomer og øge livskvaliteten. Selvom sclerose er en sygdom, man ikke kan helbrede, kan målrettet træning og vejledning gøre en stor forskel i hverdagen.
Fysioterapien har fokus på at bevare muskelstyrke og bevægelighed, da sclerose ofte medfører muskelsvaghed og stivhed (spasticitet). Træningen omfatter styrketræning af svækkede muskler, udspænding og bevægeøvelser, der mindsker stivhed, samt ledmobilisering, som sikrer, at leddene forbliver smidige.
Mange med sclerose oplever balanceproblemer og usikker gang. Derfor indgår der balance- og koordinationstræning, gangtræning samt vejledning i brug af eventuelle hjælpemidler som stok eller rollator.
Fatigue
Udtalt træthed (fatigue) er et meget almindeligt symptom, og fysioterapi kan bidrage til at reducere dette. Konditionstræning – som for eksempel cykling eller vandgymnastik i små doser – kan øge energiniveauet. Der gives også vejledning i energibesparende strategier, som hjælper med at planlægge og prioritere dagens aktiviteter. Derudover kan fysioterapi hjælpe med at forebygge og lindre smerter, der kan opstå som følge af muskelspændinger eller skævbelastninger, eksempelvis med manuel behandling, afspændingsøvelser og varmebehandling.