Rygsmerter
Har du ondt i ryggen? Få hjælp til at finde årsagen og få behandling hos os
Rygsmerter er en af de hyppigste smerteproblematikker
hvis du har ondt i ryggen er du bestemt ikke alene. Rygsmerter er et af de mest almindelig årsager til at kontakte sin læge og mellem 60-80% oplever rygsmerter i løbet af sit liv.
Rygsmerter er særligt hyppigt blandt personer i alderen mellem 35-55 år og er årsag til næste 15% af langtidssygmeldinger på arbejdet.
Kilde: Sundhed.dk
Behandling af rygsmerter hos FysioHuset
Vi har en bred vifte af kompetencer i huset, der kan varetage mange af de skader og smerteproblematikker der kan opstå i ryggen. Alle fysioterapeuter i huset er videreuddannet indenfor rygområdet indenfor hver deres felt. Vi sparer meget med hinanden så du som patient kommer i centrum og får den bedst mulige behandling.
Vi udfører en grundig undersøgelse af din problemstilling og kommer med forslag til et behandlingsforløb.
Vi behandler bl.a.
- Smerter i ryg, med eller uden udstråling til ben
- Diskusprolapser
- Scolioser (kurver på rygsøjlen). Thomas er advanced uddannet efter Scroth. Han undersøger og behandler børn og voksne med scoliose samt Scheuermann.
- Stenoser (forsnævringer af vævet omkring nerverne)
- Akut hold i ryggen
- Langvarige problemstillinger i ryggen. Her har du mulighed for at få en særlig henvisning fra din læge til en ekstraordinær undersøgelse af din ryg efter konceptet ULRUS. læs mere om denne undersøgelse her.
- 2. opinion. Denne undersøgelse og behandling tilbydes til personer, der har behov for en anden vurdering og behandling end de tidligere har gennemgået i sundheds systemet. Læs mere om 2. opinion her.
Læs mere om disse rygproblematikker
Akutte rygsmerter
Akut rygsmerte er en pludseligt opstået smerte i ryggen, som ofte begrænser bevægelse og daglige aktiviteter markant. Det kan være meget smertefuldt, men i langt de fleste tilfælde er det ufarligt og forsvinder inden for få uger.
Symptomer i forbindelse med akutte rygsmerter
Symptomerne i forbindelse med akut opstået rygsmerter kan være voldsomme og man kan blive bekymret om det er sket noget alvorligt, da der kan være smerter i brystkassen, mellem skylderbladene eller andet som kan give anledning til bekymring. Det kan være relevant at snakke med sin læge, hvis man er bekymret for alvorlig sygdom, men i de fleste tilfælde er smerterne blot akutte, kommer fra ryggen og vil langsomt fortage sig igen i løbet af få uger.
- Pludselig smerte i lænd, brystryg eller nakke – kan føles som en skarp eller murrende smerte.
- Bevægelsesindskrænkning – svært ved at bøje sig, rette sig op eller dreje kroppen.
- Muskelspændinger og kramper – musklerne kan blive spændte og ømme som en beskyttelsesmekanisme.
- Udstråling til balder, lår eller skuldre – i nogle tilfælde kan smerten stråle ud, men uden tegn på alvorlig nervetryk.
- Forværring ved bestemte bevægelser eller stillinger – fx at sidde, stå eller ligge i bestemte positioner.
OBS: Hvis rygsmerterne ledsages af følelsesløshed langs inderlårene, problemer med at kontrollere urin/afføring eller kraftig muskelsvaghed, bør man søge læge straks, da dette kan være alvorligt!
Årsager til akutte rygsmerter
Akut rygsmerte skyldes ofte en belastning eller irritation af muskler, led eller diskus i ryggen. Typiske årsager er:
- Forkert løft eller vrid – f.eks. tunge løft med dårlig teknik.
- Pludselige bevægelser – fx at bukke sig hurtigt eller dreje kroppen uhensigtsmæssigt.
- Langvarig statisk belastning – fx at sidde forkert i lang tid.
- Overbelastning af ryggen – fx efter hård træning eller uvant fysisk aktivitet.
- Stress og spændinger – psykisk stress kan føre til øget muskelspænding og smerter.
Få behandling hos FysioHuset
En fysioterapeut kan hjælpe på flere måder, afhængigt af den enkeltes behov og smerternes omfang. Først og fremmest kan fysioterapeuten guide i akut smertehåndtering ved at rådgive om, hvordan man bedst bevæger sig for at undgå unødig smerte samt anvise aflastende stillinger og teknikker til at mindske muskelspændinger. Hvis relevant kan manuel behandling og bløddelsbehandling også anvendes for at lindre smerter og forbedre bevægeligheden.
Derudover spiller øvelser en vigtig rolle i behandlingen. Fysioterapeuten vil sammensætte individuelt tilpassede bevægelsesøvelser, der hjælper med at reducere smerte og genoprette normal bevægelighed. Styrkeøvelser kan også være en del af behandlingen for at forebygge fremtidige episoder af rygsmerter og sikre, at kroppen bliver stærkere og mere modstandsdygtig.
Forebyggelse og vejledning er ligeledes centrale elementer i fysioterapeutens indsats. Patienten får gode råd om arbejdsstillinger, løfteteknik og daglige bevægelser, som kan være med til at aflaste ryggen og mindske risikoen for tilbagevendende smerter. Hvis stress og spændinger spiller en rolle, kan fysioterapeuten også hjælpe med strategier til at håndtere dette. Endelig gives der vejledning i, hvornår og hvordan man kan genoptage fysisk aktivitet og træning, så kroppen gradvist vender tilbage til sin normale funktion uden at overbelaste ryggen.
Spinal stenose
Rygmarven strækker sig fra hjernen og ned gennem rygsøjlen, og den ender mellem den første og anden hvirvel i lænden. Den ligger beskyttet i en kanal i rygsøjlen, kaldet spinalkanalen. Fra rygmarven udspringer nerverne, der går ud til kroppen gennem de åbninger, der findes mellem hver ryghvirvel.
Spinalstenose er en tilstand, hvor rygmarvskanalen eller nerverøddernes passager bliver forsnævret, hvilket kan føre til tryk på rygmarven eller nerverne. Dette kan forårsage smerter, føleforstyrrelser og svaghed i benene eller armene, afhængigt af hvor forsnævringen er lokaliseret. Tilstanden opstår typisk i lænderyggen (lumbal spinalstenose) eller nakken (cervikal spinalstenose) og er mest almindelig hos personer over 50 år.
Spinalstenose udvikler sig som regel gradvist og skyldes ofte aldersrelaterede forandringer i rygsøjlen. De mest almindelige årsager inkluderer:
- Slidgigt og knoglespore (osteofytter) – aldersbetinget nedbrydning af brusken i rygsøjlens led kan føre til dannelse af knoglespore, som kan indsnævre spinalkanalen.
- Diskusdegeneration – med alderen mister diskus mellem ryghvirvlerne højde og elasticitet, hvilket kan medføre mindre plads til nerverne.
- Forstørrede ledbånd – ledbåndene i rygsøjlen kan blive tykkere over tid og reducere pladsen i rygmarvskanalen.
- Tidligere rygskader eller operationer – traumer, brud eller arvæv efter en operation kan bidrage til forsnævring.
- Medfødt spinalstenose – nogle mennesker fødes med en smallere rygmarvskanal, hvilket kan føre til symptomer tidligere i livet.
Symptomer på spinalstenose
Symptomerne afhænger af, hvor i rygsøjlen forsnævringen er placeret:
Lumbal spinalstenose (i lænden)
- Smerter i lænderyggen, der kan stråle ned i balder, lår og underben.
- Forværring af smerter ved gang og stående stilling – mange oplever lindring, når de bøjer sig forover eller sætter sig ned.
- Snurren, prikken eller følelsesløshed i benene.
- Svaghed i benene, der kan gøre det svært at gå længere distancer.
- Balanceproblemer, især ved længere tids belastning.
Cervikal spinalstenose (i nakken)
- Smerter i nakken, der kan stråle ud i skuldre, arme eller hænder.
- Føleforstyrrelser og snurren i hænder og fingre.
- Nedsat finmotorik, fx svært ved at knappe en skjorte eller gribe ting.
- Svaghed i arme eller ben – i svære tilfælde kan det påvirke gangfunktionen.
- Problemer med balancen, hvis rygmarven er påvirket (myelopati).
Hvad kan en fysioterapeut gøre?
En fysioterapeut spiller en vigtig rolle i behandlingen af spinalstenose både ved spinalstenose som skal behandles uden operation, men også hvis en operation bliver nødvendigt.
- Tilpassede øvelser – for at styrke ryggen, forbedre stabiliteten og øge fleksibiliteten.
- Gangtræning og udholdenhedstræning – for at øge mobiliteten og mindske gener ved gang.
- Vejledning i holdning og bevægelse – så man bedst muligt aflaster rygsøjlen i dagligdagen.
- Smertereduktion – bløddelsbehandling, udspænding og manuel terapi kan lindre muskelspændinger.
- Forberedelse til og genoptræning efter operation – hvis kirurgi er nødvendig, hjælper fysioterapi med at optimere resultatet.
Skoliose
Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen har unormale krumninger, hvilket får den til at bøje sig sidelæns i en S- eller C-form. Denne krumning kan være let til moderat eller meget udtalt og kan påvirke en hvilken som helst del af rygsøjlen.
Symptomer i forbindelse med skoliose
Symptomerne på skoliose kan variere afhængigt af krumningens alvorlighed. I mange tilfælde kan personer med mild skoliose ikke opleve nogen symptomer og måske ikke opdage tilstanden, før den opdages under en rutinemæssig lægeundersøgelse. Dog kan mere alvorlig skoliose føre til følgende symptomer:
Diskusprolaps
Diskusprolaps i lænden er almindeligt, og opstår oftest blandt personer i alderen 25-45 år.
En diskusprolaps opstår, når den bløde, geléagtige kerne i en af rygsøjlens bruskskiver (diskus) trænger ud gennem en revne i den ydre, mere faste del. Dette kan irritere eller trykke på nerverne i rygsøjlen, hvilket kan føre til smerter, føleforstyrrelser og i nogle tilfælde nedsat muskelkraft.
Varigheden af smerter afhænger af flere faktorer, bl.a. prolapsens størrelse, graden af nervepåvirkning og behandlingstiltag. For de fleste aftager smerterne inden for 6-12 uger med den rette behandling, men i nogle tilfælde kan symptomerne vare længere.
Symptomer på diskusprolaps
Symptomerne på en diskusprolaps afhænger af, hvor i rygsøjlen den sidder, og om den trykker på en nerve. De mest almindelige symptomer er:
- Rygsmerter – ofte i lænden eller nakken, afhængigt af prolapsens placering.
- Udstrålende smerter – smerter, der stråler ned i benet (ved lænderygprolaps) eller armen (ved nakkeprolaps).
- Føleforstyrrelser – prikken, snurren eller følelsesløshed i ben, fod, arm eller hånd.
- Nedsat muskelstyrke – svaghed i ben eller arme, hvilket kan gøre det svært at gå normalt eller gribe fat om ting.
- Forværring ved bestemte bevægelser – smerterne kan blive værre ved fx at sidde længe, hoste, nyse eller bøje sig fremover.
Årsag til diskusprolaps
Alle kan få diskusprolaps i lænden. Men flere faktorer kan øge risikoen for at få en diskusprolaps. Du kan se nogle af årsagerne nedenfor.
- Aldersrelateret slid: Med tiden mister diskus sin elasticitet og bliver mere sårbar over for skader.
- Overbelastning: Gentagne tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller pludselige vrid i ryggen kan føre til en prolaps.
- Inaktiv livsstil: Svage ryg- og kernemuskler kan øge risikoen, da de ikke yder tilstrækkelig støtte til rygsøjlen.
- Rygning: Det påvirker blodcirkulationen og vævets sundhed i rygsøjlen
- Genetik: Nogle mennesker har en medfødt øget risiko for at udvikle diskusproblemer.
Behandling hos fysioterapeut
De fleste med diskusprolaps kan komme sig uden operation, og fysioterapi er en af de mest effektive behandlingsformer. Hvis der er alvorlige symptomer som vedvarende følelsesløshed eller muskelsvaghed, kan en læge vurdere, om yderligere behandling er nødvendig.
- Undervise i korrekt kropsholdning og bevægelse for at aflaste rygsøjlen.
- Udarbejde et individuelt træningsprogram, der styrker kernemuskulaturen og forbedrer stabiliteten.
- Give smertelindrende øvelser for at mindske spændinger og forbedre mobiliteten.
- Manuel behandling såsom mobilisering af rygsøjlen eller bløddelsbehandling for at reducere muskelspændinger.
- Rådgive om aktivitetsniveau og hjælpe med at vende tilbage til daglige aktiviteter uden at forværre symptomerne.
Spondylolistese
Spondylolistese er en tilstand, hvor en ryghvirvel glider fremad i forhold til den underliggende ryghvirvel. Dette kan føre til, at rygsøjlens normale justering forstyrres og kan påvirke nerverne, der passerer gennem rygsøjlen. Spondylolistese opstår oftest i lænderyggen (lumbalområdet), men kan også forekomme i andre dele af rygsøjlen.
Symptomer på spondylolistese
Symptomerne varierer afhængigt af graden af glidning og hvilken del af rygsøjlen, der er påvirket. I mange tilfælde kan tilstanden være asymptomatisk, men i andre tilfælde kan symptomerne være meget generende:
- Lændesmerter: Smerten føles ofte som en muskelspænding, der stråler ned i kroppen. Den forværres ved fysisk aktivitet og lindres med hvile
- Smerter i balderne: Smerten kan mærkes i balderne og kan udstråle til benene.
- Smerter i benene: Disse smerter skyldes ofte tryk på nerverødderne og kan føles som prikken eller svaghed i benene.
