Osteoporosehold
Styrk dine knogler og forbedr din livskvalitet med træning målrettet forebyggelse og håndtering af osteoporose.
Hvad er osteoporose?
Osteoporose er en sygdom, hvor knoglerne bliver porøse og svage, hvilket øger risikoen for brud – især i hofte, rygsøjle og håndled.
Knogler er levende væv, der hele tiden nedbrydes og genopbygges. Ved osteoporose sker der en ubalance, hvor nedbrydningen går hurtigere end opbygningen. Resultatet er knogler med lavere tæthed og styrke.
Osteoporose er særligt hyppigt blandt ældre, især kvinder efter overgangsalderen (på grund af hormonelle ændringer). Derudover er et liv med dårlig kost, lav fysisk aktivitet, rygning, alkoholmisbrug eller visse sygdomme/medicin også en medvirkende faktor til osteoporose.
Men det er aldrig for sent at gøre noget! Hos FysioHuset arbejder vi målrettet med både forebyggelse og behandling gennem specialiseret træning – med dokumenteret effekt.
Styrk dine knogler på osteoporoseholdet
Træning er den bedste medicin mod osteoporose – og vi står klar til at guide dig hele vejen.
Hos FysioHuset tilbyder vi målrettet træning for personer med knogleskørhed. Træningen ledes af vores erfarne fysioterapeut Lene og har fokus på at styrke knoglerne, forbedre balancen og mindske risikoen for fald og brud.
At leve med osteoporose kræver særlig opmærksomhed på kroppens behov. Hos FysioHuset tilbyder vi træning, der er specifikt udviklet til at imødekomme de udfordringer, knogleskørhed kan medføre – altid med fokus på tryghed og kvalitet.
Vi skaber et støttende og motiverende træningsmiljø, hvor du trygt kan arbejde med din krop og styrke din sundhed. Træningen tilpasses den enkeltes niveau og behov, fordi vi ved, at ingen med osteoporose er ens.
Med en kombination af styrke-, balance- og koordinationstræning hjælper vi dig med at:
-
Styrke dine knogler
-
Forbedre din balance og bevægelighed
-
Forebygge fald og brud
-
Øge din tillid til kroppen
Praktisk om Osteoporosetræning hos FysioHuset
Holdet starter den 3 September og ligger hver onsdag 15:00 - 16:00
Hvis du ønsker at træne med på osteoporoseholdet, skal du først til 2 individuelle konsultationer hos Lene, som er instruktør på holdet.
Individuel konsultation 1: Info, test og viden
Individuel konsultation 2: Programlægning i træningcenter
Vores tilgang: Stærk - Stabil - Strakt
Stærk
Vi træner for at bevare og øge muskelstyrken og stimulere knoglevævet – gennem vægtbærende øvelser, impact og progressiv styrketræning. Formålet er at gøre dine knogler stærkere og din krop mere modstandsdygtig.
Stabil
Vi fokuserer på at forebygge fald – med balancetræning og styrkelse af ben og core. Et godt fodfæste og hurtigere reaktionsevne mindsker risikoen for uheld i hverdagen.
Strakt
Her arbejder vi med holdning, styrke omkring rygsøjlen og ergonomi. Vi træner ekstension/bagoverbøjning og stabilitet samt giver dig redskaber til at bevæge dig sikkert og med tryghed – både i hjemmet og til træning.