Kejserindetræning på hold

Ønsker du træning der tager hensyn til din krop efter kejsersnit? Så book vores hold for kvinder med kejsersnit

Kejserindetræning er for dig, der ønsker at genoptræne efter en fødsel ved kejsersnit. Her får du mulighed for at starte din træning sammen med andre, der har haft samme oplevelse.

Cirka hver femte fødsel sker ved akut eller planlagt kejsersnit, men måske er du den eneste i din mødregruppe eller blandt dine venner, der har født på denne måde. Det kan gøre det svært at spejle sig i andres oplevelser eller dele sine egne erfaringer og udfordringer der følger efter et kejsersnit.

Sådan foregår holdet

Holdet er bygget op over 6 uger:
🔺 Første gang vil tage udgangspunkt i kroppen efter kejsersnit, hvilke udfordringer dette kan føre med sig hos moren og der vil blive gennemgået teknikker til arvævsbehandling man kan bruge der hjemme.

🔺 De følgende 5 gange består af holdtræning, her er der fokus på en tryg og effektiv genoptræning. Vi arbejder med stræk og store bevægelser, styrker ryg- og mavemuskler samt opbygger en god kontakt til kropskernen og bækkenbunden. Forløbet inkluderer desuden træning af de store muskelgrupper samt pulstræning for at styrke og genopbygge kroppen.

træning efter kejsersnit hos Fysiohuset i skanderborg

Ring til klinikken:

Skriv til klinikken:

Direkte spørgsmål til Karin:

Med fokus på det trygge rum

Vi oplever ofte, at kvinder der har fået kejsersnit ikke føler sig trygge i at træne, da det kan være forbundet med nervøsitet, smerte eller utryghed for at gøre noget forkert. Derfor er det vores mål, at skabe et trygt og kærligt rum med specialiseret vejledning under hele træningsforløbet.

På holdet er der plads til dig, der er vant til at træne, og til dig, der ønsker at påbegynde træning. Der tages hensyn til at kroppen er under opheling.

træning efter kejsersnit hos Fysiohuset i skanderborg

Specialiseret vejledning

Din instruktør Karin har videreuddannet sig indenfor det gynækologiske speciale og har derfor erfaring med graviditets- og fødselsgener samt kroppen efter kejsersnit.
Hun vil derfor give dig specialiseret vejledning i træning efter fødsel med kejsersnit, så du trygt kan træne uden nervøsitet for at gøre noget forkert.

Vedrørende afbud

Hvis instruktøren må melde afbud til en enkel træningsgang, vil der blive oprettet en erstatningsgang. Dette vil dog formentlig ikke blive på samme tidspunkt som holdet ligger.

Hold også øje med vores workshops og events, hvor vi løbende holder forskellige workshops med forskellige temaer samt barselscafe, hvor du kan møde andre forældre.

Booking

Nye Kejsersnithold

Igangværende hold

Andre tilbud hos FysioHuset som kunne have din interesse