Babysvømning i Skanderborg Svømmehal

Babysvømning med fokus på vandglæde og motorisk læring
Få en hyggelig, sansende og stimulerende oplevelse i 34 gr varmt vand sammen med din baby. 
Undervisningen varetages af fysioterapeut Eva Engström, som vil bruge sin erfaring til at give dig og din baby den bedste vandoplevelse.
En undervisningslektion varer 30 min. Lektionens længde er afstemt i henhold til en babys
indlæringsniveau og dens evne til at holde varmen i vandet. Målet med babysvømning er at skabe
tryghed og glæde i vandet både over og under. Lektionerne har en fast struktur, hvilket skaber en
tryg ramme for ny indlæring. Gennem sanglege og øvelser styrkes barnets motoriske udvikling.
Den sidste dag i forløbet vil der blive taget billeder bl.a. undervandsbillede, hvis man ønsker det.

Nye Hold
Vi tilbyder undervisningsforløb på 2 forskellige niveauer for babyer/børn i alderen 0-1 år. (hvis baby er lidt over et år, må man også gerne være med). Næste forløb strækker sig over 9 undervisningsgange, prisen er 750kr.

Holdet starter mandag i uge 43, dvs mandag d.19/10

Niveau 1: Babyer i alderen 2-6 måneder:

Mandag kl. 09:15 - 09:45


Niveau 2: Babyer i alderen 6-12 måneder:

Mandag kl. 9.45 - 10.15

 

For tilmelding skrives til Skanderborg@fysiohuset.dk
Vi skal vide: -Hvilket hold, -Barnets navn, -Barnets fødselsdato, –Telefon nummer. Så sender vi dig en faktura. Når den er betalt, er du tilmeldt holdet.
For yderligere spørgsmål ring til: 86 51 09 09


Praktiske oplysninger:
 Der skal benyttes badeble samt badebukser/badedragt. Begge dele skal være tætsiddende ved lårene og maven.
 Kom gerne de første gange 20 min før, indtil I har en rutine.
 Tag gerne 3 håndklæder med.
 Til de lidt større børn tag en snack med til efter svømmeturen.
 Hue til hjemturen.

 

Babysvømning